Bortførelser

To løsladt i Oliversagen

København: To af de seks sigtede i sagen om bortførelsen af den fem-årige dreng Oliver er løsladt. Den ene, en 24-årig kvinde, forlod fængslet onsdag, mens en 22-årig mand blev løsladt fredag. Begge er fortsat sigtet. Den 22-årige fik dog ikke lejlighed til at trække vejret frit i Danmark. Han er studerende, men da hans opholdstilladelse udløb i august sidste år, begærede anklageren ham straks frihedsberøvet med henblik på udvisning. Han skal nu sidde i arresten, indtil han kan sendes tilbage til Kina. Den sigtede mand, der havde en tolk med i retten, accepterede sin udvisning. ¿ Han vil bare gerne hjem til Kina med det samme, lød det fra forsvaret. Fire mænd er fortsat fængslet i sagen. Forud for retsmødet fredag havde de alle frivilligt accepteret en forlængelse af deres varetægtsfængsling i 14 dage./ritzau/