To mænd efterlyses for ildspåsættelse i Hjørring

I forbindelse med de otte påsatte brande i Hjørring lørdag morgen, har politiet nu været i kontakt med et vidne, som har set to mænd løbe mod nord ad Bispebroen og tage trappen ned på Frederikshavnsvej. Det var ved halv-syv tiden om morgenen.

Brandstiftelser 6. marts 2007 15:57

Senere så vidnet de to mænd komme løbende fra Hjørring Private Realskole, hvor to klasseværelser brændte ud, hvorefter de forsvandt ned ad Overgade. da var klokken lidt efter syv. Vidnet beskriver mændene sådan: Begge er i alderen 35 til 45 år og begge var iført blå cowboybukser og sorte hættetrøjer med hætterne trukket op. Den ene er 175 cm høj og tæt af bygning, mens den anden var ca. 185 cm høj og almindelig af bygning. Han havde langt sort hår, som stak ud fra hætten. Vidnet hørte de to mænd råbe til hinanden på dansk. Efterforskningsleder Gerner Kannegaard vil gerne høre nærmere om de to mænd med den noget mistænkelige opførsel. Han kan kontaktes på 96231459.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...