To mænd i slagsmål med knive

Unge mænd med våben kom i klammeri fredag aften, oplyser Nordjyllands Politi.

En 20-årig mand fra Frederikshavn og en jævnaldrende mand fra Brønderslev røg i totterne på hinanden fredag aften kort før kl. 22 i Vrå. Politiet blev alarmeret om, at de to ophidsede personer sloges med knive. Men da politiet nåede frem til Korsgade, hvor opgøret fandt sted, var ingen af de to mænd blevet ramt, fortæller vagtchef Michael Hæstrup fra Nordjyllands Politi. De to mænd er særdeles godt kendt af politiet i forvejen, og de blev begge anholdt. Udover sin kniv var den 20-årige mand fra Frederikshavn i besiddelse af amfetamin og en peberspray. Slagsbrødrene er sigtet for overtrædelse af våbenloven, mens frederikshavneren også er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. De to mænd er blevet løsladt.

Forsiden