Trafikulykker

To mænd kvæstet ved trafikuheld

En mand blev slynget ud af bilen, og en anden blev fastklemt, da de var involveret i et trafikuheld ved Farsø.

Arkivfoto

Arkivfoto

Uheldet skete kl. 20.45 på Hornumvej nord for Farsø. Bilen endte af uvisse årsager på hovedet, og en 20-årig mand fra lokalområdet blev slynget ud af bilen. Han blev under udrykning kørt til Aalborg Sygehus. En anden mand blev fastklemt i bilen. Politiet havde mandag aften en hundepatrulje ude at lede i området for at finde ud af, om der havde været flere i bilen.