Færdselsforseelser

To mænd med sprit i blodet

46-årig fra Aalestrup og 19-årig fra Skørping snuppet med for høj alkoholpromille

To mænd på henholdsvis 19 og 46 år kan se frem til en periode uden kørekort, efter at de er blev snuppet med for meget spiritus i blodet. Den 46-årige, der er fra Aalestrup, blev stoppet på Markedsgade i Hobro. Alkotesten viste en promille på 1,26. Den 19-årige, der bor i Skørping, blev stoppet af en patrulje i Veddum. Alkotesten viste en promille på 1,0. Begge mænd måtte afgive blodprøve. Den 19-årige tillige urinprøve, da der er mistanken om euforiserende stoffer.