To mænd overlevede flystyrt

Flyulykker 3. august 2007 06:00

VIBORG: To mænd i 30’erne overlevede i aftes et flystyrt i et mindre propelfly under landing på Viborg Flyveplads. - Landingen gik sådan set fint nok, men tilsyneladende kunne privatflyet ikke bremse, så det fortsatte ud over landingsbanen og hen over en mindre vej, hvor det endte med en afrevet vinge og næsen i jorden. Men begge slap heldigvis uskadt, siger vagthavende ved politiet i Viborg. Nu skal havarikommissionen undersøge omstændighederne omkring ulykken for at fastslå årsagen til, at flyet ikke bremsede./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...