To mænd sigtet for grov vold mod 46-årig

En 18-årig og en 22-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for groft overfald på 46-årig mand

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:De to mænd, der tirsdag meldte sig selv kort tid efter at politiet havde efterlyst af dem i forbindelse med et groft overfald, er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et groft overfald af en 46-årig mand på åben gade i Aalborg.

De to mænd, der er henholdsvis 18 og 22 år, nægter sig skyldige i sigtelsen mod dem.

Overfaldet fandt sted 21. april uden for Aalborghus Gymnasium på Th. Sauersvej, hvor en gruppe mænd holdt den 46-årige fast, mens han blev slået og sparket ligesom han blev stukket flere gange med en skarp genstand.

Den 46-årige kendte tilsyneladende ikke sine overfaldsmænd.

Grundlovsforhøret af de to sigtede blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, og politiet har af samme grund ikke yderligere kommentarer til sagen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.