To Nilgæs på visit i Terndrup Afløser besøg af tre ungstorke i påsken.

Først kom en havørn helt usædvanligt flyvende hen over ham i blot 20 meters højde, efterfølgende var hele tre ungstorke på påskebesøg, og nu har to nilgæs netop været forbi Torben Christiansen ejendom på Aalborgvej i den nordlige del af Terndrup by.

De to nilgæs på vandretur på en mark i den nordlige del af Terndrup forleden. Privatfoto

De to nilgæs på vandretur på en mark i den nordlige del af Terndrup forleden. Privatfoto

- Som jæger ved jeg, at der er tale om en invasiv fugleart, der egentligt helst skal udryddes. Men da de to nilgæs opholdt sig kortvarigt på naboens mark, var det ikke muligt at skyde dem, påpeger Torben Christiansen. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening DOF betragtes nilgåsen som en invasiv art, fordi den ikke er hjemhørende i Danmark, og opfører sig aggressivt overfor andre ynglende arter. Dens naturlige levested er derimod syd for Sahara i Afrika. Torben Christiansen fortæller, at to og somme tider hele tre nilgæs de sidste tre år om foråret er kommet forbi familiens bopæl i Terndrup og har gjort kortvarigt ophold ved en tilstødende mindre sø, inden de er fløjet videre. Ifølge DOF yngler melelm 20 og 30 par nilgæs hvert år primært i Sønderjylland, men der er også registreret ynglende par i Vejlerne.