To nordjyske lottomillionærer i weekenden

Lynlotto gav 11,2 mio. kr. - en anden spiller vandt en million

Arkivfoto <i>Pressefotograf Bente Poder</i>

Arkivfoto Pressefotograf Bente Poder

HJØRRING/AALBORG:Heldet havde set sig lun på især Nordjylland i denne weekend. To af de tre milliongevinster blev vundet på spil købt i landsdelen.

Den største gevinst tog en spiller fra Hjørring sig af.

Som den eneste kan vinderen nemlig prale af at have de syv vindertal i Lotto på samme række. Det gav en fornem gevinst på 11.252.797 kroner. Den lykkebringende LynLotto blev købt hos A-Z Hjørring på A. F. Heidemannsvej 20.

Den nybagte mangemillionær vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil, akkurat som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.

Heldig i lodtrækning

Hver lørdag trækker Danske Spil lod om 1 million kroner blandt alle præmiegivende Lotto-rækker.

I lørdags var heldet med en spiller, der havde købt sit spil hos Bilka på Hobrovej. Den glædelige overraskelse får spilleren, når vedkommende præmiesøger sit spil hos en Danske Spil-forhandler.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.