Aalborg

To nye ambassadører for idrætten

Bruno Bjørn Thomsen overrakte Kamilla Kjeldsen og Esben Elbæk hæderen, lige før de første blev sendt ud på Limfjordsløbets 14 km.

Bruno Bjørn Thomsen overrakte Kamilla Kjeldsen og Esben Elbæk hæderen, lige før de første blev sendt ud på Limfjordsløbets 14 km.

Bowlingspilleren Kamilla Kjeldsen og klubformand Esben Elbæk blev af Aalborgs viceborgmester Bruno Bjørn Thomsen hyldet for at være de to nye idrætsambassadører. Projektet, som er et samarbejde mellem Aalborg Events og sportstøjfirmaet New Line, blev indledt i 2005 og her blev fire sportsfolk udnævnt: løberne Dorrit Jensen, Helle Møland Mortensen, Anders Jeppesen og bueskytten Jesper Lie. Bruno Bjørn Thomsen begrundede i sin tale, hvorfor netop de to i år er valgt til at være ambassadører for Aalborg - både uden for og inden for kommunegrænsen. Kamilla Kjeldsen er i øjeblikket nummer tre på europaranglisten, og hun var i august med til at vinde Danmarks første VM-medalje i 15 år. Hun fik debut på ungdomslandshodlet i 1994, og blev nogle år senere valgt til ”Bowler of the Year”. Hun læser i dag til fysioterapeut. Esben Elbæk har været aktiv løber i mange år, og har bl.a. gennemført ikke færre end 51 maratonløb over det meste af verden. Han har i 23 år været atletiktræner for løbere på mellem- og langdistance. I 2001 var han primus motor i oprettelsen af den lokale løbeklub Aalborg Øst Road Runners Club, hvor han i dag er formand og træner for en hastig stigende medlemsskare. Projektet løber i fem år.