To nye film i Løgstør Bio

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Marcus & Martinus

To nye film er på vej på lærredet i Løgstør Bio.

La La Land:

La La Land har allerede vundet adskillige af de mest prestigefyldte filmpriser, bl.a. syv golden globes, herunder for bedste film og bedste hovedrolle, samt publikumsprisen på Toronto Festivalen.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Mia (Emma Stone), en ung skuespillerinde, jagter sit livs store filmrolle, men indtil den dukker op, må hun tage til takke med at servere café latte til byens store filmstjerner. Den dedikerede pianist Sebastian (Ryan Gosling) drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at acceptere ligegyldige jobs som hyggepianist på små nussede barer for at tjene til dagen og vejen. Ved et tilfælde mødes de to og forelsker sig hovedkulds i hinanden, men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i byen som også er kendt for at knuse hjerter og bryde drømme.

Marcus & Martinus: Sammen om drømmen:

Den norske drengeduo Marcus & Martinus har det seneste år taget Skandinavien med storm. Nu kommer filmen om de to teenagere fra den lille by Trofors og deres vej til at blive superstjerner.

Tvillingebrødrene Marcus og Martinus er 14 år og begyndte allerede som 4-årige at synge i kor. Karrieren tog fart efter en optræden i et familieshow under en ferie i Thailand, og i 2012 vandt de alles hjerter, da de sejrede med sangen " To dråber vann" ved MGP junior i Norge. Deres største hit "Elektrisk" er set over 30 millioner gange på YouTube og drengene har over 500.000 følgere på Instagram.

Dokumentarfilmen følger drengene fra deres karriere for alvor tog fart i starten af 2015 og frem til efteråret 2016, hvor de udgiver deres første album på engelsk, som er dedikeret til deres fans, og spiller to udsolgte koncerter i Oslos største koncerthal, Spektrum.

I sommeren 2016 spillede Marcus & Martinus i Tivoli. Oprindeligt skulle det have været en halv times koncert på en mindre scene, men da man opdagede den store interesse blev koncerten flyttet til Plænen, hvor drengene spillede i en time for mere end 10.000 fan

Kilde: Nordisk Film

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.