To nye partnere hos BDO i Frederikshavn
Line Haugaard og Louise Troelstrup Lund er blevet partnere fra 1. december

Galleri - Tryk og se alle billederne.
FREDERIKSHAVN:BDO i Frederikshavn har fået to nye partnere i virksomheden.
Statsautoriseret revisor Line Haugaard, 39 år, fra BDO i Frederikshavn er udnævnt til partner med virkning fra 1. december 2012.
Line er oprindeligt regnskabsuddannet i en produktionsvirksomhed, men sprang over i revisionsbranchen, hvor det er blevet til 17 års erfaring - heraf de seneste 8 år hos BDO i Frederikshavn. Undervejs har Line sideløbende med sin karriere gennemført HD (R)- og cand. merc. aud-studierne, inden hun blev statsautoriseret revisor i 2008.
Line arbejder med revision og rådgivning af både små og store virksomheder, skoler og andre særlige virksomhedsformer i hele Nordjylland.
Privat er Line opvokset og uddannet i Frederikshavn. Line bor nu i Syvsten med mand og børn.
Statsautoriseret revisor Louise Troelstrup Lund, 35 år, fra BDO i Frederikshavn er ligeledes udnævnt til partner med virkning fra 1. december 2012.
Louise har været ansat hos BDO i Frederikshavn siden 1998, hvor hun startede som revisortrainee. Undervejs har Louise sideløbende med sin karriere gennemført HD (R)- og cand. merc. aud-studierne, inden hun blev statsautoriseret revisor i 2010.
Louise arbejder med revision og rådgivning af både små og store virksomheder, skoler og pengeinstitutter i hele Nordjylland. Louise er en erfaren underviser, og hun har internt undervist på flere forskellige kurser.
Privat er Louise opvokset og uddannet i Frederikshavn, hvor hun også bor med mand og barn.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.