Trafikulykker

To på sygehus efter motorvejsuheld

To kvindelige bilister måtte i aftes køres til Hjørring Sygehus med lettere kvæstelser, efter at deres biler var kollideret i det våde føre på motorvejen nord for Brønderslev. En 23-årig kvinde fra Aalborg var på vej sydpå, da hun kort efter kl. 18 mistede herredømmet over sin bil. Den ramte først autoværnet og siden en anden bil, ført af en 34-årig hjørringenser. Der skete ifølge politiet "betydelige skader" på den 23-åriges bil. Motorvejen var spærret i knap en halv time, mens der blev ryddet op efter uheldet.