To par politiøjne bag hashdom

En overvågning en januaraften i Frøstruplejren betød betinget dom for at sælge hash LANGVAD: En aften for godt et år siden valgte to politiassistenter fra Thisted Politi at gå i skjul i nærheden af værtshuset ¿Svampen¿ i Frøstruplejren. De to mørkklædte betjente, som stod i skjul under nogle træer, så omkring klokken 19.30 en mand gik udenfor sammen med to-tre andre mænd og klarede en handel med hash. Først blev der klippet et stykke af en plade, derefter blev det afklippede vejet og så skiftede klumpen og et par pengesedler ejer. Kort efter dukkede den samme mand op igen sammen med en ny kunde, og da valgte betjentene at gå i aktion. Mens den ene betjent tog sig af kunden og fik registeret hans ¿indkøb¿ af rygestof, tog den anden betjent sig af sælgeren, som viste sig at være en 32-årige beboer i lejren. Han havde i alt 180 gram hash på sig og da det normalt forefindes i plader a 100 gram, vurderede de - og senere i retssagen også anklagemyndigheden - at der måtte være blevet solgt 20 gram. Om det forholdt sig sådan eller ej, må stå lidt hen i det uvisse, for den 35-årige valgte at udeblive fra retssagen, men da den var forkyndt på rette måde, kunne sagen afgøres med en udeblivelsesdom. Selv om den 35-åriges forsvarer mente, at den 35-åriges oprindelige forklaring om, at de 180 gram blot var til hans eget forbrug i den næste måneds tid, så mente dommerne dog, at der var større sandsynlighed for, at hovedparten var til at sælge videre. Alt i alt takseret til 30 dages fængsel, der dog blev gjort betinget i to år. @Byli.9.special.bund:Af Niels Hansen niels.hansen@nordjyske.dk