To paver

BØGER Jürgen Habermas og Joseph Ratzinger: ”Fornuft og religion” # # # ¤ ¤ ¤ Paven er i vælten for tiden, man mærker en ny intellektuel oprustning fra Rom, som sikkert vil skabe og genskabe både alliancer og fronter. Før kardinal Ratzinger blev pave, deltog han i 2004 i en diskussion med filosoffen Habermas, og de tos bidrag foreligger nu i bogform. En lærd samtale mellem to store strømninger i Europa, den bibelske og den græske, kirken og den frie videnskab, troen og fornuften. Det underlige er nu, at paven er bedst forberedt. Han og kirken har så at sige sundet sig i de 100 år, hvor videnskaben har haft førertrøjen på. Udbruddet er indhentet af hovedfeltet, og den religiøse verdensanskuelse kan sætte an på ny. Kritisk over for den herskende oplysningstænkning og i forsvar for værdier med en del medvind i tidsånden. Paven sætter ind, stort set som for nylig i Regensburg, med et forsvar for en fornuftig teologi og dermed et samtidigt angreb på en teologifri fornuft. Han er belæst, struktureret og velformulerende. Han er også konservativ, som næsten al europæisk katolicisme er det, med basis i naturlig ret og naturlig teologi. Habermas derimod kalder sig selv religiøst umusikalsk og sidestepper uafladeligt om den varme grød, som religionens genkomst udgør for den moderne filosofi. Han ender med at erklære sin tro på, at samfundet ikke behøver den metafysiske legitimitet, men al hans forudgående trippen modsiger denne konklusion. Det føles som et tegn i tiden, at fornuftsfilosofiens forsanger overhovedet overvejer en kristen backing group. For første gang i meget lang tid har man for alvor en fornemmelse af, at sekulariseringen måske kan rulles tilbage. Jan Lindhardt har forsynet indlæggene med en forklarende efterskrift, som netop med dansegulvet som billede karakteriserer vanskelighederne i den begyndende pardannelse. Hvor sigende at det overhovedet er nødvendigt med sådanne forklaringer! Det danske sprogområde er muligvis for lille til den ellers markante udgivelse, fordi de få, der læser den, lige så godt kunne læse tysk. Men selve oversættelsen har voldt besvær, kan man se. Alene et ord som ”verdensanskuelig” bevidner problemet, for det er ikke godt dansk. Men hvordan vil man ellers gengive ”weltanschaulich”? Og hvad med en flovse som: ”det deprimerende funktionstab af en demokratisk menings- og viljesdannelse” (s 30)? Især Habermas er uoversættelig, og når han som her udfolder en 25 sider lang indrømmelse, taber læseren nemt næse og mund, for slet ikke at tale om tråden. Hans Gregersen kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Jürgen Habermas og Joseph Ratzinger: ”Fornuft og religion. Sekulariseringens dialektik” 77 sider, 138 kr. Hovedland