To personer på en scooter affyrer skud på Nørrebro

To personer har onsdag aften affyret flere skud mod en bygning på Nørrebro. Ingen er ramt, oplyser politiet.

To personer på en scooter affyrer skud på Nørrebro

Skudsalverne fyger endnu engang i København. Onsdag aften kl.17.33 har to personer på en knallert affyret skud i Sigurdsgade på Nørrebro, oplyser Københavns Politi.

- Der er affyret adskillige skud mod bygningen, siger vagtchef Henrik Olsesen til Ritzau og tilføjer:

- Derefter er de to gerningsmænd kørt derfra på en scooter i retning mod Fælledparken.

Kuglerne har ramt en bygning og en dør, men der er angiveligt ikke nogen personer, der er ramt. Og Politiet mener heller ikke, at opgangens beboere har tilknytning til bande- eller rockermiljøet.

- Ingen af dem, der bor i bygningen, har tilsyneladende forbindelse til bandemiljøet eller rockermiljøet, siger Henrik Olesen.

Politiet er fortsat på bar bund hvad angår motivet for skyderiet.

- Der kan være mange argumenter for bare at skyde; Det kan være for at få vores opmærksomhed væk. Det kan også være, at de tror, der bor en derinde, der er relateret til bandemiljøet - vi ved det ikke, og derfor efterforsker vi fortsat bredt, siger Henrik Olesen.

Politiet vil ikke udtale sig om, hvor mange skud, der er faldet - men der er tale om "flere" skud.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst