To politifolk skadet efter fodboldkamp

FCK-tilhængere angreb politiet efter lørdagens kamp

Susie Skov
FCK-fans på stadion lørdag aften. Foto: Claus Søndberg
Politi 14. september 2014 08:23 - Opdateret 14. september 2014 10:51

AALBORG: To politimænd fra Nordjyllands Politi kom i forbindelse med afslutningen af kampen lørdag aften mellem AaB og FCK til skade, da de stod mellem tilhængere fra de to respektive klubber.

- Da tilskuerne blev lukket ud fra stadion, stod vi imellem de to grupper af tilhængere, fortæller vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

I den forbindelse gjorde tilhængere af FCK et udfald mod politiet.

- Der bliver kastet jernbeslag mod politiet. Et af dem rammer en politimand ved halsregionen og en anden bliver ramt på sit ben, siger Heine Hansen.

Begge politifolk blev efterfølgende kørt til sygehuset.

- Politimanden, der blev ramt på halsen, har overnattet på sygehuset, mens den anden blev sendt hjem efter endt behandling.

Man har endnu ikke anholdt nogen i sagen.

- Vi skal efterforske det og i den forbindelse se på det overvågningsmateriale, der er fra området, forklarer Heine Hansen.

Det kom i øvrigt ikke til sammenstød mellem de to grupper af tilhængere.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...