Udland

To politimænd anholdt i stor børneporno-sag i Tjekkiet

Computere, kameraer og dvd'er er nu beslaglagt, efter politiet har arbejdet på sagen i omkring tre år.

To politimænd anholdt i stor børneporno-sag i Tjekkiet

Tjekkisk politi har anholdt 32 personer - heriblandt to betjente - som er mistænkt for handel med børneporno på internettet.

- Politiet har arbejdet på sagen siden 2010, lyder det fra en talsmand for tjekkisk politi, som tilføjer, at yderligere otte personer sandsynligvis også vil blive sigtet i sagen.

Betjente har beslaglagt computere, harddiske, kameraer, mobiltelefoner, usb-nøgler og over 1500 cd'er og dvd'er i aktioner over hele landet.

I sidste uge blev en lignende sag optrævlet i nabolandet Polen.

Efter et tip fra tysk politi blev 21 personer anholdt for at have handlet med pornografisk materiale - også her blev adskillige computere og cd'erne konfiskeret. Otte af de anholdte har erkendt sig skyldige.

Maksimumstraffen for at være i besiddelse af eller videresælge børneporno i Polen er otte års fængsel.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.