Udland

To russere bortført i Darfur i Sudan

To russiske statsborgere er blevet bortført i Darfur i Sudan, oplyser den russiske ambassade i landet.

To russiske statsborgere er blevet bortført i det urohærgede Darfur i Sudan, oplyser den russiske ambassade i landet.

En egyptisk tv-kanal siger ligeledes, at de to bortførte er russere.

Den russiske ambassade i Khartoum ønsker ikke at oplyse detaljer om, hvornår bortførelsen fandt sted, ligesom der ikke er offentliggjort oplysninger om de bortførte. Det sker af hensyn til efterforskningen og forsøgene på at få de to frigivet.

FN og Den Afrikanske Union har i en årrække været til stede i Darfur, som plages af klanopgør og etniske sammenstød. Regimet i Sudan er blevet beskyldt for folkedrab, drab, tortur og voldtægt i regionen.

Ifølge FN er omkring 300.000 blevet dræbt under konflikten i Darfur, mens millioner af mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden