Håndbold

To sejre til Aalborg

Håndbold, 2. division herre Bjerringbro - Aalborg KFUM 21-28 (10-9) Aalborg KFUM: Lars Christensen 6, Kasper Jensen, Anders Pedersen 4, Henrik Nielsen, Michael Jensen, Jesper Stick 3, Morten Secher, Mogens Skovhus 2, Thomas Rytter 1. BJERRINGBRO: På en flot anden halvleg fik Aalborg KFUM sæsonens to første point, og dermed første sejr for Jesper Stick i trænersædet. Efter en svag første halvleg, hvor Aalborg KFUM igen lavede mange fejl og var bagud 10-9 ved pausen, var det et helt andet KFUM-hold, der kom på banen til anden halvleg. Holdet kom foran 11-10, men efter 20 minutter fulgte hjemmeholdet stadig med. De næste fem minutter afgjorde KFUM kampen, da holdet kom foran 22-17 og vandt 28-21. Medvirkende til, at de to point kom i hus, var flot målmandsspil i anden halvleg af Torben Jørgensen med mange flotte redninger og Lars Christesen, der scorede flotte mål på langskud fra venstre backs plads. - Det var et hold, vi skulle slå, men efter to store nederlag i de to første kampe, var det meget vigtig, at vi selv vandt stort, og samtidig at vi fik vores spil til at køre, som det gjorde i anden halvleg, sagde en glad Jesper Stick. Søften - Aalborg HK 21-24 (8-11) Aalborg HK: Troels Møller 6, Rasmus Gregersen, Tue Holm 4, Rune Møller, Peter Poulsen, Olav Jansen, Nicky Larsen 2, Henrik Therkildsen, Steffen Hildebrandt 1. SØFTEN: Nyoprykkede Aalborg HK leverede en ny flot indsats, da holdet fik to point med hjem fra Søften med sæsonens anden sejr. Aalborg HK kom hurtig foran med tre-fire mål, men fire minutter før tid blev der spænding på ny. Hjemmeholdet mandsopdækkede brødrene Rune og Troels Møller ti minutter før tid, og det slog Aalborg HKs spil i stykker. Søften kom op på 20-19. Aalborg HK kom foran 21-19, da Troels Møller scorede på straffekast, og 22-19, da Tue Holm på en hurtig kontraangreb scorede fra venstre fløj. var kampen afgjort. Medvirkende til, at Aalborg HK førte fra start, var, at holdet med offensiv opdækning af hjemmeholdet topscorer, Simon Skjød, fik ham sat ud af spillet, så han slet ikke scorede og ikke var på banen i anden halvleg. Aalborg HKs målmand, Henrik Andersen, stod et flot kamp, men måtte ti minutter før tid gå ud med en ankelskade, men så tog afløseren Mogens Pedersen over med et par flotte redninger i de afgørende minutter. -niss.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst