To sejre vil bringe VK op blandt topholdene

Volleyball 1. december 2002 07:00

BRØNDERSLEV: VK, Vendsyssels bedste damehold i volleyball kan taget et skridt mod toppen af danmarksserien, hvis ellers holdet er i stand til at vinde begge kampe søndag eftermiddag i Hjørring Seminariums Idrætshal, hvor modstanderne bliver VK Beton, Aalborg samt VK 69, Aars. VK-damerne spiller stævnets første kamp, hvor modstanderne på den anden side af nettet bliver rækkens øjeblikkelige tophold, VK Beton, Aalborg, der møder frem med syv sejre i lige så mange kampe. Efterfølgende møder VK Beton hjemmeholdet Nordre 66, Hjørring, og i stævnets sidste kamp gælder det så opgøret mellem VK, Vendyssel og VK 69, Aars, der er fjerdesidst i rækken. VK, Vendsyssel er i øjeblikket på fjerdepladsen med otte point, og det er to point mere end VK 69, Aars. - Jeg har set VK Beton spille i år, og de har et homogent hold med stor rutine. Vi skal spille op til vores bedste, og samtidig skal aalborgenserne have en mindre god dag, hvis vi skal vinde den kamp. - Kampen mod Aars tegner mere åben, men kan vi tage den gejst med på banen, som vi har vist i de seneste runder, vil mulighederne være gode, vurderer VK-spilleren, Helle Østergaard. Vinder VK, Vendyssel begge opgør, vil holdet slutte første turneringshalvdel blandt topholdene og vil være med i oprykningskapløbet med indgangen til anden turneringshalvdel. Første opgave for VK-holdet efter julepausen bliver opgørerne søndag 26. januar mod de to svagest placerede hold i øjeblikket, LKB, Gistrup og VK 74, Aalborg. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...