Kriminalitet

To sigtes for at blotte sig gentagne gange i Aarhus

Politiet har sigtet to udenlandske mænd for at blotte sig mere end ti gange for kvinder i Aarhus.

To udenlandske mænd er sigtet for at have blottet sig for kvinder en række gange i Højbjerg, som ligger syd for Aarhus.

Det er typisk sket omkring stoppesteder for busser.

Der er tale om ti forhold, som med sikkerhed kan kædes sammen med deres bil og yderligere op mod fire forhold, som formentlig er begået af de samme personer.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det står endnu ikke klart, om begge personer har været involveret, eller om de har blottet sig samtidig.

Under akten har den ene af de blottende mænd onaneret åbenlyst og i et tilfælde befølt en kvinde. Han beskrives som mellemøstlig af udseende, kraftig bygget, mellem 25-30 år og kørende i en sort VW Golf.

Så sent som tirsdag aften bemærkede en 20-årig kvinde, at en mand sad i bilen med bukserne trukket ned, mens han samtidig onanerede.

Bilen var først passeret hende, hvorefter den vendte om, så den havde front mod hende.

Kvinden gav en rammende beskrivelse af manden, som politiet anholdte onsdag formiddag sammen med en anden mand.

Begge kunne sættes i forbindelse med køretøjet, som de har haft afgang til gennem deres arbejde.

Østjyllands Politi har sigtet de to personer, som formentlig er bulgarer. Politiet agter, at foretage en nærmere undersøgelse af bulgarernes arbejds- og opholdsgrundlag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst