To sigtet for røveri

To yngre mænd løsladt efter afhøring om røveri i Vestervig

Efter afhøring hos politiet blev de to yngre mænd løsladt igen, men er forsat sigtet. Foto: Torben Hansen

Efter afhøring hos politiet blev de to yngre mænd løsladt igen, men er forsat sigtet. Foto: Torben Hansen

THY-HANNÆS:Indtil torsdag aften arbejdede efterforskerne hos Thisted Politi med at afhøre to yngre mænd.

Begge blev anholdt tidligere på dagen, men efter de mange timers snak med de to, vurderede juristerne i Holstebro, at trods mange beviser, så var der ikke nok til, at de to mænd fra Thisted på henholdsvis 19 og 21 år ville blive varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.

Men sigtelserne er fortsat opretholdt og vicepolitikommissær Andreas Søgaard fortæller, at der stadig arbejdes videre med de spor, som afhøringerne har givet.

Han vil ikke sige, hvad der har fået politiets interesse vakt over for de to sigtede mænd. Begge har tidligere været i berøring med ordensmagten, men ikke for lignende forhold.

Røveriet mod den 63-årige købmand var ret voldsomt, idet han både blev slået og blev holdt i et kvælergreb af den ene af de to gerningsmænd.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.