To skadet på håndboldtur

BRØNDERSLEV:To måtte flyves hjem i særfly, da håndboldspillere fra Brønderslev Idrætsforening og Ø. Brønderslev Idrætsforening var på den traditionelle håndboldtur til Balatonsøen i Ungarn. En spiller fik en korsbåndsskade, og fik benet i pips, men der vil gå endnu et par uger, inden skadens omfang kan vurderes. Den anden deltager i turen beskadigede sin ryg i et fald. De to kunne ikke komme med busserne hjem, så de måtte sendes med fly. 98 deltog i turen, nemlig 68 fra Ø. Brønderslev Idrætsforening og 30 fra Brønderslev Idrætsforening. Der blev under opholdet spillet mange håndboldkampe. Men der var også tid til at nyde det fine vejr og bade.