EMNER

To skibe stødte sammen

Det tyske containerskib Vera efter sammenstødet med det britiske tankskib nord for Fyns hoved.
Foto: Fiskerikontrolskibet HAVØRNEN/Scanpix

Det tyske containerskib Vera efter sammenstødet med det britiske tankskib nord for Fyns hoved. Foto: Fiskerikontrolskibet HAVØRNEN/Scanpix

KØBENHAVN:Et tysk containerskib og et britisk tankskib pådrog sig begge markante skader, da de lørdag middag sejlede ind i hinanden lige nord for Fyens Hoved. - Der er ikke nogen personer, der er kommet alvorlig til skade, men containerskibet har fået revet sin bulbstævn delvist af, så der er hul ind i skroget, mens tankskibet har fået slået hul i to ballasttanke, der plejer at være vand i, fortæller orlogskaptajn Carsten Bryrup fra Søværnets Operative Kommando (SOK). Der skulle ikke være nogen fare for forurening som følge af sammenstødet, men for at være på den sikre side har SOK sendt bud efter miljøberedskabet, og skaderne på skibene er ved at blive undersøgt. Hvad, der var årsag til sammenstødet, vides ikke, men tankskibet havde en lods om bord. /ritzau/