To skridt frem og tre tilbage

Gennem de seneste mange år, ikke mindst i denne regerings levetid, er uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken blevet fremhævet som særdeles vigtig. Dette ikke mindst af hensyn til fastholdelse af den danske konkurrenceevne gennem en veluddannet arbejdsstyrke.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der frem mod år 2019 mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte, der får uhyre vanskeligt ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet på grund af manglende kompetencer. Denne udvikling er yderligere forstærket ved, at mange ufaglærte jobs er flyttet til udlandet. Det danske efteruddannelsessystem er unikt. Som en hovedhjørnesten i efteruddannelsessystemet fungerer arbejdsmarkedsuddannelserne – de såkaldte AMU-kurser. Netop i år fejrer AMU-uddannelserne 50 års jubilæum. Gennem denne uddannelsesmodel, der kombinerer målrettet efteruddannelse med en delvis lønkompensation til virksomhederne, har mange lønmodtagere tilegnet sig aktuelle og nye kompetencer, der hele tiden har holdt dem a’jour med arbejdsmarkedets krav. Som et enkelt eksempel kan nævnes hele efteruddannelsen inden for IT. Rigtig mange havde i dag haft det særdeles vanskeligt på arbejdsmarkedet, såfremt man ikke via AMU-systemet løbende har kunnet modtage undervisning i computerens mysterier. Efteruddannelse af arbejdsstyrken er i fælles interesse for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere. Dette fælles behov og mål udtrykkes jævnligt fra begge sider, og indgår som et fælles mål også ved forhandlinger mellem parterne. Her kan alle se den fælles interesse. Fra politisk hold bakkes der op bag dette behov. Lidt populært kan siges, at her er endelig noget, hvor der er en treenig opbakning. Dette var også baggrunden for, at der i 2005 blev iværksat en analyse af AMU-systemet økonomi. I 2006 forelå resultaterne og de viste, at uddannelsesinstitutionerne havde et betydeligt underskud på nogle af aktiviteterne på AMU-området. Den politiske velvilje viste sig at være til stede, og der blev tilført ekstra midler til AMU, således at der ikke var underskud ved at gennemføre disse. De gode meninger blev omsat til praktisk handling. Så langt så godt. I udspillet til finanslov for 2011 er det imidlertid slut. Uagtet de fælles interesser i at fastholde en kompetent arbejdsstyrke sker der drastiske forringelser på efteruddannelsesområdet. Således bortfalder den kompensation der blev givet i 2006 på basis af en klar og objektiv analyse. Altså kommer vi tilbage til tiden med underskud ved at drive efteruddannelse. Helt konkret reduceres de berørte takster med op til 24 pct. ! Så det er vanskeligt at se sammenhængen mellem et klart behov for en veluddannet arbejdsstyrke, en klar interesse i at udbygge den danske konkurrenceevne, en lige så klar interesse i at give den ufaglærte arbejdskraft et kompetenceløft – og så til indholdet i forslaget til finansloven for 2011. Denne manglende sammenhæng er åbenlys, og arbejdsmarkedets parter kritiserer da også regeringens udspil, idet såvel LO som DI udtrykker behov for investeringer frem for nedskæringer. Men intet er jo besluttet endnu. Der kan stadig rettes op på tingene i de kommende forhandlinger. Ellers kan prisen blive rigtig dyr. Så vi håber bestemt ikke, at vi får ret i overskriftens tekst: To skridt frem – og tre tilbage. I den aktuelle økonomiske situation vil vi have fuld forståelse for status quo – og måske håbe på et skridt frem…

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...