København

To skudt på klos hold i København

KØBENHAVN:En ung mand troppede mandag ved 19-tiden op på restaurant Bali på Kgs. Nytorv og skød målrettet mod to mænd på stedet. De to mænd blev begge ramt, men ifølge politiets oplysninger er de i live. Gerningsmanden var iført en karrygul hættetrøje og beskrives som ung andengenerationsindvandrer. Ifølge dagbladet B.T. er restaurant Bali et kendt tilholdssted for HA-rockere. Efter skyderiet flygtede en af de skudramte ind på det nærliggende værtshus "Skindbuksen", hvor han søgte hjælp. Hele Kgs. Nytorv blev i første omgang afspærret for trafik og metrostationen lukket. Senere indsnævrede politiet afspærringerne til kun at gælde området foran restauranten. /ritzau/