To små søstre efterlyses af politiet i København

Alicia og Jasmina på syv og fem år var på legeplads og er ikke set siden klokken ni, siger politiet

HUNDEVOGN_LOGO Foto: Free/Politi.dk

HUNDEVOGN_LOGO Foto: Free/Politi.dk

Politiet beder fredag folk i København om at hjælpe med at finde to piger på fem og syv år.

Appellen er udsendt via Twitter fredag eftermiddag.

Her skriver politiet, at pigerne er fra Stærevej i Københavns Nordvestkvarter, og at de sidst blev set ved nitiden fredag på en legeplads.

Pigerne er søstre.

Den ældste hedder Alicia, har lidt rød farve i håret og er iført en lyserød kjole med sorte hjerter.

Politiet har klokken 15 udsendt et foto af den syvårige.

Den yngste er Jasmina. Hun er iført lilla bukser og bluse og røde sko. Hun er spinkel og har lysebrunt og blond hår.

Hvis nogen har set de to små børn, bedes de ringe til politiet på 114, lyder det.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.