To spillere måtte udgå

Jeppe Curth og Rasmus Thelander fuldførte ikke onsdagstræningen

Rasmus Thelander kæmper stadig med efterveerne af sin fiberskade. Arkivfoto: Michael Koch

Rasmus Thelander kæmper stadig med efterveerne af sin fiberskade. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:To spillere var ikke i stand til at fuldføre onsdagens træning for AaB, der var den sidste træning inden torsdagens kamp mod AC Horsens.

Rasmus Thelander døjer stadig med efterveerne af den fiberskade, han pådrog sig i den sidste testkamp på træningslejren i Portugal, og han forlod hurtigt træningen med bandage og is på venstre baglår.

Jeppe Curth var med i noget længere tid, men smuttede ud kort før træningens afslutning på grund af en overbelastningsskade i den ene lægmuskel.

Til gengæld er både Anders Due og Thomas Augustinussen i fuldt vigør igen efter deres skadepauser. Jeppe Curth er også udtaget til truppen til torsdagens kamp, mens Rasmus Thelander er på skadeslisten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Mia var fuld og energisk
Luk