To stjålne Van Gogh-malerier fundet i Napoli
To malerier, som blev stjålet fra museum Amsterdam i 2002, synes at være uskadte

Foto: Van Gogh Museet
ITALIEN:To stjålne malerier af den hollandske maler Vincent van Gogh er blevet fundet i Napoli af det italienske politi, oplyser Van Gogh Museet i Amsterdam.
De to malerier blev stjålet fra museet i 2002. De er blevet taget ud af deres rammer, men de synes at være uskadte.
Det er endnu ikke klart, hvor hurtigt malerierne kommer tilbage til museet.
Malerierne, der begge er relativt tidlige værker af Van Gogh, er vurderet til et tocifret millionbeløb.
/ritzau/Reuters
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.