Sønderskov

To svinefarme må udvide

Natur- og Miljø-klagenævnet har endeligt afgjort store svineprojekter ved Sønderskov og Gunderup

Ankesag mod udvidelse af svinebrug ved Sønderskov er omsider afgjort. Arkivfoto: Henrik Louis
Ankesag mod udvidelse af svinebrug ved Sønderskov er omsider afgjort. Arkivfoto: Henrik Louis

HJØRRING: Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet to tilladelser, som Hjørring Kommune har givet til udvidelser af svinebrug.

Den ene drejer sig om udvidelsen af en svinefarm i Sønderskov, hvor blandt andet lokale beboere klagede.

Tilladelsen gav Hjørring Kommune allerede første gang i juni 2008, men daværende Miljøklagenævn ophævede et år senere afgørelsen, og sendte sagen tilbage til fornyet sagsbehandling i kommunen. Men i maj 2010 genoptog nævnet klagesagen efter henvendelser fra ejeren Palle Joest Andersen.

Men nu har Natur- og Miljøklagenævnet slået fast, at svinefarmer Palle Joost Andersen har en tilladelse til at udvide svineproduktionen fra 266 dyreenheder til 378 dyreenheder.

Anken til klagenævnet havde ikke opsættende virkning for et byggeri af to svinestalde. De blev opført med støtte fra Realdania i idekonkurrencen Fremtidens landsbrugsbyggeri og taget i brug i april 2009.

Udvidelse med ændringer

Næsten samtidig med sagen fra Sønderskov stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet, at svinefarmer Kristian Kjær må udvide fra 71 til 740 dyreenheder på en gård ved Gunderup.

Dog er der nogle ændrede vilkår i forhold til Hjørring Kommunes tilladelse i september 2010.

Således må svinefarmeren maksimalt udbrede gylle svarende til 93 dyreenheder. Og miljøgodkendelsen må først tages i brug, når der er lavet skriftlige aftaler for afsætning af husdyrgødning svarende til de resterende dyreenheder til biogasanlæg eller godkendte arealer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden