Tennis

To tennishold finaleklar

AARS:Aars Tennisklub er med i finalerne, når der i weekenden spilles om det jyske mesterskab i serie 1 og 2. Vejen hertil var lettest for klubbens serie 2, da modstanderne fra Aalborg Østre valgte ikke at stille op. Serie 1 holdet med Dorthe Rask, Daniel Braby, Poul E. Pedersen og Jan Folkermann mødte et ubesejret Frejlev mandskab, så der var lagt op til et jævnbyrdigt opgør. Kampen blev åbnet med de to doubler, hvor Dorthe Rask og Jan Folkermann var helt suveræne i deres mix-double, der blev vundet 6-0,6-0. Herredoublen med Daniel Braby og Poul E. Pedersen var mere jævnbyrdig. Efter at have været nede med 3-0 i første sæt, blev det vendt til en 6-4 sejr i første sæt, og næste det samme skete i andet sæt, hvor Aars mandskabet kom bagud med 3-1 og vendte det igen til en 6-4 sejr, så med 2-0 efter doublerne var grundlaget for en samlet sejr lagt. I singlerne var Aars spillerne dog også Frejlev spillerne overlegne, så det blev til en 6-0 sejr. Cifrene i singlerne blev følgende: Damesingle: Dorthe Rask-Bodil Nielsen 6-0,6-1. 1. herresingle: Daniel Braby-Lars Kassow 6-3,6-2. 2. herresingle: Poul E. Pedersen-Michael Ankerstjerne 6-2,6-1. 3. herresingle: Jan Folkermann-Mogens Hjerild 6-3,6-2 .