To trafikuheld kunne ikke ryste keeper Andersen

Frederik Andersen holdt roen og nullet, da Danmark slog Ukraine 2-0 i OL-kvalifikationen i ishockey.

To trafikuheld kunne ikke ryste keeper Andersen

Der er ofte tæt trafik inde foran et ishockeymål, og to gange resulterede det i uheld, da Danmark slog Ukraine 2-0 i OL-kvalifikationen.

Begge gange var målmand Frederik Andersen det sagesløse offer, da en ukrainer skøjtede direkte ind i ham.

Det var svært at tro andet, end at ukrainerne forsøgte at få danskeren ud af balance. Det fik de dog ikke held med.

- De gjorde ikke noget for at undgå det. Men det koster to minutter hver gang, og det gav jo os et par fordele. Så det tager man med.

- Det handler jo bare om at komme videre til næste situation. Det skal man være professionel nok til i stedet for at hidse sig op over det. Det er ikke mit arbejde, lyder det fra den urokkelige NHL-målmand, der reddede samtlige 22 skud mod det danske mål.

- De andre gjorde de let for mig. De gav mig frit udsyn til skuddene, så jeg kunne stoppe puckene forholdsvist enkelt.

- Der var da pres på i deres powerplay, men ellers var det en forholdsvis let dag på kontoret, siger Andersen.

Han følte også, at den smalle danske føring var med til at sikre, at han holdt sig skarp til det sidste.

- Selvfølgelig vil man da gerne føre stort, når man går ind i tredje periode, men det er lettere at holde fokus, når kampen er forholdsvis tæt, siger Frederik Andersen.

Han befinder sig tilsyneladende godt i SE Arena i Vojens - han har endnu ikke prøvet at tabe her.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst