Nordjylland

To trafikuheld på to timer

Bilist kørte ind i træ - motorcykel røg i grøft

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:To personer kom til skade ved to forskellige trafikuheld Nordjylland lørdag.

Kort før kl. 18 kørte en 26-årig motorcyklist fra Skagen i grøften på Buttervej ved Skagen.

- Han foretog en overhaling, og umiddelbart efter blokerede hans baghjul. Han blev kørt på sygehuset, hvor de beholdt ham til observation, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Omtrent to timer senere, kort før kl. 20, kørte en bil ind i et træ på Møllevangen ved Bælum.

- Den 81-årige bilist fra Skørpingområdet blev blændet af solen. Han kørte først ind i en chikane og derefter ind i et træ, oplyser Poul Badsberg.

En passager i bilen blev kørt til tjek for nakkesmerter, men personen var, ifølge vagtchefen, ikke kommet til skade.