Tyverier

To tyve taget på fersk gerning

Klokken 3.07 natten til tirsdag blev der ringet til politiets vagtcentral. Det drejede sig om et indbrud, som var i gang, på en landejendom på Gadehusene i Vrå.

Hurtigt blev der sendt en hundepatrulje til Vrå. På adressen blev politiet mødt af husets beboer, som ikke turde gå ind. Politifolkene gjorde sig klar til at sætte hunden ind, men idet samme kom to yngre mænd ud af huset, for de havde nok hørt, at der også var en politihund med. De to er begge 20 år gamle og fra Vrå. De er ikke at finde blandt politiets gamle kendinge.