To uheld på motorvej - spor var spærret begge steder

To uheld skabte kø på E45 onsdag morgen

Henrik Strømgaard
Arkivfoto: Laura Guldhammer
Trafikuheld 3. oktober 2018 08:56 - Opdateret 4. oktober 2018 08:04

NORDJYLLAND: Onsdag morgen skete der to uheld på motorvej E45, og begge steder gav det kø i morgentrafikken.

Det ene uheld var i sydgående retning mellem motorvejskryds Vendsyssel og frakørsel 21 Nørresundby N. Her blev venstre spor spærret.

Omkring klokken 9.30 var oprydningsarbejdet overstået.

Det andet uheld skete i nordgående retning, og det var mellem Støvring N og Svenstrup. Her var det ene spor også spærret.

- Politi og redningsmandskab er på stedet. Uheldsstedet kan passeres med forsigtighed, lød det fra Vejdirektoratet. Ved 9.15-tiden var oprydningen afsluttet.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi skete der ingen personskade ved de to uheld.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...