Tyverier

To unge drenge stjal minicrosser

} TYVERI: Værkstøjssalget i Bredgade mistede fredag mellem klokken 16.20 og 16.25 en rød minicrossere fra udstillingen. Et overvågningskamera afslører, at to drenge i alderen 11-13 år stjal maskinen. Den har en værdi af 7000 kroner. På forlygten er der påklistret et ni-tal. } HUNDEGLAM: En hundeejer i Brønderslevs nordby får nu en henstilling om at holde sine to hunde inde eller på anden vis sørge for, at de ikke generer naboerne. En beboer har henvedt sig til politiet og oplyst, at to hunde i weekenden var alene hjemme i en hundegård, og hundene gøede meget. } HÆRVÆRK: To cykler har været udsat for hærværk i cykelskuret ved Toftegårdsskolen. Hærværket er begået mellem fredag og mandag. Blandt andet er cyklernes skærme, hjul og sæder beskadiget. } PLADETYV: Fra en hvid Fiat Ducato, der var parkeret på Markedsvej ved DGI, er forreste nummerplade stjålet. Tyveriet er sket mellem torsdag klokken 16 og mandag klokken 8. } INDBRUD: Ubudne gæster er brudt ind i et nybyggeri på Brandur Alle i Brønderslev. Tyven er kommet ind i huset via taget. Der er dog intet stjålet fra stedet.