Retspleje

To unge fængslet for knivstikkeri på Gaslight

Politiet er kommet tættere på en opklaring af knivstikkeriet på Diskotek Gaslight i Jomfru Ane Gade nytårsnat. To yngre mænd er blevet varetægtsfængslet i sagen, hvor en 20-årig mand blev livsfarlig såret.

Værtshuse i Jomfru Ane Gade skal lukke tidligere mener V-kandidater. Arkivfoto: Daniel Mikkelsen

Værtshuse i Jomfru Ane Gade skal lukke tidligere mener V-kandidater. Arkivfoto: Daniel Mikkelsen

To yngre mænd på 17 og 18 år fra henholdsvis Sjælland og Himmerland blev fredag i et lukket grundlovsforhør i Retten i Aalborg varetægtsfængslet i én uge sigtet for knivstikkeri. Anklagemyndigheden er af den opfattelse, at de to mænd deltog i et knivstikkeri nytårsnat på Diskotek Gaslight i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor en 20-årig mand fra Frederikshavn blev livsfarligt såret af to knivstik. Offeret er dog sidenhen meldt uden for livsfare. For præcis én uge siden blev en anden 17-årig ung mand fra Sjælland ligeledes fremstillet i grundlovsforhør i Aalborg i samme sag og varetægtsfængslet i to uger. Det kan ikke udelukkes, at yderligere anholdelser kan komme på tale i sagen.