To unge i nød i kano på Limfjorden
SOK alarmeret og båd sat i fjorden
Opdateret kl. 14:42
AALBORG: En mand og en dame i 20´erne kom fredag eftermiddag i havsnød i en kano på Limfjorden.
De var sejlet på Limfjorden uden andet sikkerhedsudstyr end en mobiltelefon, da de tabte årerne til kanoen.
Derfor drev de rundt og måtte ringe 112.
Brugte udrykningshorn
Beredskabscenter Aalborg og SOK blev alarmeret, og beredskabet satte en eftersøgning i gang med båd.
- Vi afsøgte fjorden indtil vi fandt dem. Vi havde telefonisk kontakt med dem og brugte et udrykningshorn for at finde ud af, om de kunne høre os, oplyser indsatsleder Søren Korsgaard.
Kanoen blev fundet på fjorden i en position mellem Nørholm og renseanlægget, og begge personer blev bragt i land i god behold.
- Men selv om det var godt vejr, så var de kolde, da de kom i land, siger indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.