Tyverier

To unge mænd anholdt

Stjal knallerter fra skur

To mænd på 17 og 20 år blev lidt over midnat onsdag anholdt, i gang med at stjæle knallerter fra et skur på Borgmester Hassingsvej. De to mænd blev set af et vidne, der tilkaldte politiet. De to mænd blev løsladt onsdag morgen, men vil blive sigtet på et senere tidspunkt. Fyringsolie i høj kurs Politiet har ved både Voldstrup kirke i Sæby og Nordre Havnevej i Frederikshavn fundet store mængder stjålet fyringsolie. Olien skulle tilsyneladende videresælges. Indbrud i fritidshus Et fritidshus på Rimmensvej i Skagen er det seneste i en lang række indbrud i fritidshuse. Der blev stjålet to B&O-højtalere samt en lampe af ukendt mærke. Graffiti mod bankejet bygning En bygning ejet af Nordjyske bank i Danmarksgade i Frederikshavn er blevet udsat for hærværk. En ukendt gerningsmand har i 1. sals højde dekoreret bygningen med bogstaverne BOP.