Tyverier

To unge sigtet for flere indbrud

To unge mænd fra Hjørring sigtet for i alt 13 forhold - har erkendt forholdene

Børglum Bispen i Jernbanegade i Hjørring var et af de steder, hvor de to brødre begik indbrud. Arkivfoto: Henrik Louis

Børglum Bispen i Jernbanegade i Hjørring var et af de steder, hvor de to brødre begik indbrud. Arkivfoto: Henrik Louis

HJØRRING:12 indbrud - eller forsøg på indbrud - og et tyveri i Hjørring er efter alt at dømme blevet opklaret onsdag.

Nordjyllands Politi i Hjørring fik nemlig et tip om, at to personer kunne være ”interessante” i relation til et par bræk tidligere på året mod busterminalens kiosk.
Og der var så at sige gevinst på både række og plade samt sidegevinster, da der blev foretaget ransagning på de to Hjørring-adresser: der blev nemlig fundet effekter fra flere forskellige indbrud, og afhøringerne endte med, at en 25-årig mand erkendte 12 indbrud og et enkelt tyveri. Den anden sigtede - en 20-årig mand - har erkendt at have hjulpet i 11 af de 13 tilfælde.
- Det seneste stykke tid har vi haft en dalende kurve, når det gælder indbrud - dog har der været mange i Hjørring midtby, siger politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring, der nu håber, at den positive udvikling også kan slå igennem i centrum.
Ved indbruddene er der stjålet så forskellige effekter som øl, vand, mad, computere og spillekonsoller samt tobak og kontanter.
Politiet vil nu forsøge at linke det tyvegods, der ikke er solgt, spist, drukket eller røget til de forurettede.
De to sigtede blev løsladt efter afhøringen onsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.