To væbnede røverier i Aalborg

Røvere har på ny slået til i Aalborg. Mandag aften gik det ud over forretninger i Nørresundby og Aalborg Vestby.

Mandag aften blev forretninger i Nørresundby og Aalborg udsat for røveri. Her er det billede fra SuperBest på Kastetvej. Foto Jan Pedersen.

Mandag aften blev forretninger i Nørresundby og Aalborg udsat for røveri. Her er det billede fra SuperBest på Kastetvej. Foto Jan Pedersen.

Klokken 19.43 mandag aften gik det ud over Kwik Spar på Skansevej i Nørresundby. Her kom en mand ind i butikken og truede med en kniv, hvorved han fik udleveret et mindre kontantbeløb, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg. Manden talte dansk, og beskrives som 185-190 cm høj og 17-20 år gammel. Har bar en mørk, tynd jakke og handsker og havde en hætte trukket over hovedet. Truede med gevær Et kvarter senere slog to røvere til i SuperBest på Kastetvej i Aalborg vestby. De medbragte henholdsvis en kniv og et gevær og truede sig til et mindre beløb, hvorefter de flygtede fra stedet i en ældre, sølvfarvet Mazda 323. Politiet har signalement af den ene røver, som bar mørkt tøj og hætte samt et hvidt halstørklæde.