Frederikshavn

To varetægtsfængslet for designer-indbrud

Nordjyllands Politi har beslaglagt værdier for knapt en million kroner

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

FREDERIKSHAVN:Nordjyllands Politi anholdt onsdag klokken 19 to nordjyske mænd, der efterfølgende er blevet sigtet for at have begået flere indbrud i Frederikshavn.

Anholdelserne skete i Frederikshavn, og skete efter forudgående efterforskning.

De anholdte blev torsdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Aalborg. Her blev begge mænd på henholdsvis 18 og 39 år varetægtsfængslet i fire uger indtil 29. oktober.

- Sigtelserne omfatter flere forhold, og vi har beslaglagt værdier til en værdi lige i underkanten af en million kroner, fortæller Sune Myrup, fungerende politikommissær fra Nordjyllands Politi.

Begge fængslede mænd er tidligere straffet for lignende kriminalitet.

I forlængelse af anholdelserne foretog politiet ransagninger af flere lokaliteter i Frederikshavn.

- I forbindelse med disse ransagninger beslaglagde vi en omfattende mængde designermøbler, siger Sune Myrup.

Politiets beslaglæggelser omfatter Arne Jacobsen 7´er stole, tremmestole af Børge Mogensen, Svanestole, sofaer af Erik Jørgensen, gyngestol af Hans Wegner. Herudover beslaglagde Nordjyllands Politi sølvtøj, fladskærme og tablets.

Sune Myrup oplyser, at grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, da Nordjyllands Politi har brug for at holde kortene tæt til kroppen.

- Vi skal nu til blandt andet at undersøge, om flere gerningsmænd kan være involveret i tyverierne, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst