Naturvidenskab

To virksomheder fyrer satellitter op i rummet

Necas i Støvring skal levere printplader til mini-satellitter fra Gomspace i Aalborg. I næste uge bliver de første kommercielle nordjyske rum-produkter sendt op fra Fransk Guyana

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En typisk mini-satellit måler 10x10x10 cm og rummer seks printplader, der hver har op til et par tusinde komponenter.

To nordjyske virksomheder går nu sammen i et højteknologisk samarbejde, der i helt bogstavelig forstand har et globalt perspektiv: Necas i Støvring bliver underleverandør til Gomspace i Aalborg, og det betyder, at der bliver endnu mere nordjysk elektronik i mange af de mini-satellitter, der fremover skal kredse omkring Jorden. Det kan ske meget snart, for i næste uge bliver produkter fra Gomspace for første gang sendt op i rummet på rent kommerciel basis efter 10 års udviklingsarbejde. Det sker torsdag 9. februar med en raket fra Fransk Guyana. Gomspace, der er grundlagt af ingeniører fra Aalborg Universitet, er en af Europas førende virksomheder inden for mini-satellitter, der er et hastigt voksende forretningsområde. Mini-satellitterne anvendes til forskellige kommunikations- og forskningsopgaver, og de er ofte langt billigere end traditionelle satellitter. Arbejdsdelingen mellem de to nordjyske virksomheder er klar: Necas leverer elektronisk indmad i form af printplader, mens Gom-space samler og færdigbygger selve satellitten. Det er også Gomspace, der programmerer softwaren om bord, alt efter kundens ønsker. Faktisk er et tredje nordjysk firma involveret i processen, idet den plade, som danner bund i Necas' printplade, produceres af Printca i Aalborg. - Hidtil har vi selv klaret lodningen af de komplicerede printkort. Men med den store interesse for vores satellitter er der brug for en væsentlig større produktion. Vi har valgt Necas, fordi de kan levere den højeste kvalitet, og fordi vi vil være tæt på en så afgørende samarbejdspartner, forklarer Lars Alminde, adm. direktør for Gomspace. Necas er for nylig blevet certificeret efter den skrappe EN 9100-standard, som den internationale fly- og rumfartsindustri kræver af sine underleverandører. - Nu ser vi det første resultat af certificeringen. Og når vores produkter er gode nok til at sidde i Gomspaces satellitter, så kan de også bruges andre steder. Det er ligesom i bilindustrien: det er den samme generator, der sidder i alle biler, forklarer Ib Gosmer, adm. direktør for Necas.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst