Tobak for 50.000 kroner stjålet fra depotrum
Der har været indbrud i Boxit i Hjørring, hvor tyve brød ind i depotrum
Opdateret kl. 09:57
HJØRRING: Boxit reklamerer selv med, at de tilbyder sikre depotrum. Ikke desto mindre lykkedes det fredag aften tyve at komme ind i lagerhallen og bryde et depotrum op, som tilhører tobaksproducenten JTI Denmark i Søborg, som blandt andet producerer cigaretmærkerne Camel og LD.
Fra depotrummet blev der stjålet både cigaretter og andre tobaksvarer for i alt en værdi af 50.000 kroner, oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpoliti i Hjørring.
Alarmen gik fredag klokken 20.08, da en port ind til Boxit blev brudt op.
Lokalpoliti i Hjørring er ved at se videomateriale fra Boxit igennem, for at se om det afslører gerningsmændene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.