Vegger

Tø og frost er en skidt kombination i Vegger

Vegger Lethal har problemer med kondensvand fra loftet. Lokale- og Anlægsfonden håber på en løsning inden næste vinter.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Michael Koch Hal problemer i vegger

- Det er lidt som, hvis der ligger sved på gulvet. Det er små pytter rundt omkring, og de skal tørres op, så man ikke skrider på gulvet, når man løber derinde. Sådan forklarer Asger Andersen, bestyrelsesmedlem, problemet med kondensvand i Vegger Lethal. Problemet opstår dog kun på de dage, hvor både frøken tø og kong frost kigger forbi Vegger. - Det er ikke noget problem, hvis der er enten minus eller plusgader. Det er de dage, hvor vi oplever både frost og tø, at der skabes kondensvand i hallen, forklarer Asger Andersen. På den konto har man været nødt til at aflyse flere aktiviteter i hallen. - Det har dog ikke haft økonomiske konsekvenser for vores hal. Vi har kunnet flytte hold til andre dage, hvis der har været vand på gulvet. Men det er jo ikke holdbart i det lange løb, så derfor er vi gået i en dialog med lokale - og anlægsfonden om en løsning på problemet, siger Asger Andersen. Forhåbentlig skal hallens brugere ikke vente længe på en løsning på vandpytterne i hallen. - Jeg er enig med folkene i Vegger om, at det er problematiks med kondensvandet i lethallen. Derfor har vi nu sat ingeniører i gang med at finde en løsning på problemet, siger Jørn Christoffersen fra Lokale- og Anlægsfondens sekretariat. Han læner sig også op ad teorien om de hurtigt svindende grader. - Der var ikke lignende problemer forrige venter, men den var også koldere. I år har der været mere svingende temperaturer, så det kan meget vel hænge sammen, siger han. Lignende problem blev løst Lokale- og Anlægsfonden har bidraget med 2,2 millioner til opførelsen af lethallen i Vegger, der har haft en pris på i alt 4,3 millioner. Det er arkitektgruppen DesignGroup, der har tegnet hallen. - Det er den første model af sin slags, så der har ikke været erfaringer at læne sig op ad, forklarer Jørn Christoffersen, der er meget fortrøstningsfuld: - Vi har dog haft problemer med kondensvand i anden lethal på Sjælland, hvor problemet blev løst. I øjeblikket er man i fuld gang med at kredse sig ind på problemet, så det ikke længere er nødvendigt at smide en klud i sportstasken sammen med ketcherne. - Vi regner stærkt med, at der kommer en løsning på problemet inden næste vinter, slutter Jørn Christoffersen