Tøfting og Grønkjær på banen

Den hæderkronede arbejderklub Aalborg Freja runder i disse dage 100 år. Torsdag blev det fejret med en kamp mod DBU's oldboyslandshold. Se billeder fra kampen og jubilæumsfesten

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Det var både festligt og fornøjeligt, da den hæderkronede arbejderklub Aalborg Freja torsdag fejrede 100 års fødselsdag torsdag. Dagen i gennem var den røde løber rullet ud til jubilæumsreception foran klubbens flotte klubhus på Vestre Fjordvej, hvor mere end 400 gæster, tidligere og nuværende klubmedlemmer, sponsorer og venner, var forbi for at ønske den aldrende dame tillykke med den runde fødselsdag. Se billeder fra jubilæet og kampen herSolbeskinnet Freja Park - Det har været en helt fantastisk dejlig dag med rigtig mange gæster, gaver og ikke mindst taler. Det betyder jo meget for en gammel arbejderklub som vores at kunne fejre sådan en dag, og når festivitasen er ovre, tager vig gladeligt fat på endnu 100 år, sagde klubbens formand, Tom Nielsen, der i dagens anledning var trukket i en jubilæumsudgave af klubbens let genkendelige sort- og rødstribede spillertrøje. Hen under aften blev fødselsdagen så også folkelig, da en solbeskinner Freja Park bød omkring 1500 publikummer velkommen til jubilæumskampen mellem et til lejligheden udvalgt Aalborghold og DBUs oldboyslandshold, som stillede op med blandt andre Flemming Povlsen og Stig Tøfting, samt de to tidligere AaB'ere Søren Frederiksen og Jesper Grønkjær som, skulle det vise sig, blev et trist bekendtskab for de lokale Freja-helte. Dejligt at være i Aalborg Ud over de tidligere stjernespillere var også en anden mand, som tidligere har slået sine folder i Aalborg, med ved dagens kamp - den tidligere AaB træner og nuværende teknisk direktør for oldboyslandsholdet, Sepp Piontek. - Det er altid dejligt at være tilbage i Aalborg, og sikke et vejr, det er i dag, neh, sagde Sepp Piontek med sædvanlig tysk/dansk charme. Ud over 6-8 jubilæumskampe spiller oldboyslandsholdet også en kække landskampe hver sommer. Den næste foregår også i det nordjyske, hvor holdet 13. juli drager til Skagen, hvor de skal spille mod ærkerivalerne fra Spanien. - Og dem har vi jo ikke alt for gode minder med, grinede Sepp Piontek, og gav blandt andet tidligere afbrændere af brødrene Laudrup skylden for, at det så sjældent er lykkedes landsholdet at skabe gode resultater mod sydeuropæerne. Tilbage til kampen, så tabte det lokale Aalborghold 3-0 til de gamle stjerner på mål af... tja, Søren Frederiksen og 2 x Jesper Grønkjær. Fødselsdagsfestlighederne slutter lørdag, hvor 400 frejanere samles til en stor jubilæumsfest i et telt på klubbens anlæg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.