Brønderslev

Tøj til nødlidende bosniere

Elever har været flittige bidragydere til indsamling

Kagemænd har sat ekstra skub i indsamlingen. Her fra venstre Rebecca Thomsen, Sascha Sørensen, Camilla Hjørringgaard, lærer Maiken V. Jensen og Sisse Grubak Simonsen. Foto: Bent Bach
Kagemænd har sat ekstra skub i indsamlingen. Her fra venstre Rebecca Thomsen, Sascha Sørensen, Camilla Hjørringgaard, lærer Maiken V. Jensen og Sisse Grubak Simonsen. Foto: Bent Bach Bent Bach

BRØNDERSLEV: - Da jeg nåede til 1.500 t-shirts, stoppede jeg. Det fortæller gymnasielærer Maiken V. Madsen, der har stået i spidsen for en indsamling af tøj blandt eleverne.

- Det er bare væltet ind, fortæller Maiken V. Madsen. Hun har 50 sække og 12 flyttekasser med tøj.

- Så hele min kælder er fyldt, fortæller Maiken V. Madsen, der overdrager tøjet til foreningenudenfar.dk.

Tøjet ender hos nødlidende i Bosnien, hvor krigen i 1995 satte sine tydelige spor.

- Foreningenudenfar.dk efterlyste indsamlere, og jeg gik derfor ind i det, fortæller Maiken V. Madsen.

Indsamlingen har stået på i tre uger, hvor eleverne er kommet med tøjet på gymnasiet.

Foruden de 1.500 t-shirts er der indsamlet 250 par bukser, 40 par herresko.

- Herresko er en mangelvare, så det er helt fantastisk, at det lykkes at samle så mange,

Tre klasser har været særligt aktive i indsamlingen. 3. klasse C fik kagemand for at have indsamlet mest tøj. 2. A fik for at have indsamlet herresko. 1. A og 2. C fik også kagemænd, fordi de har bidraget ekstra meget til indsamlingen.

De blev hædret med en kagemand i forbindelse med en en morgensamling på gymnasiet.

Storm Tekstiltryk har bidraget med nye t-shirt.

- At der er udsat kagemænd som gevinster til de mest aktive klasser, har sat skub i indsamlingen, mener Maiken V. Madsen.

- Jeg har aldrig drømt om, at de udsatte kagemænd kunne skabe en så stor interesse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden