Tøjeksperten: - Tomme butikker er set før

Hans Ole Kalhøj ejer Tøjeksperten i Sæby, og samlet set har han stået i butik i 25 år.

Sæby 1. september 2010 06:00

Han bifalder naturligvis ikke, at der om kort tid vil være tre tomme butikker i Vestergade, men så er det heller ikke værre. - Jeg har set det før. Det går op og ned i midtbyen, og jeg er sikker på, at de pågældende butikker nok skal blive lejet ud. Man skal tænke på, at Sæby er en turistby, hvor der kommer rigtig mange gæster fra 1. marts til 1. oktober, og midtbyen - med den helt særlige stemning - er en turistmagnet. I City Vest findes de store supermarkeder, og i midtbyen byder vi på andre varer og oplevelser, siger Hans Ole Kalhøj, der helt er på det rene med, at midtbyen ikke må sove tornerosesøvn. - Derfor er det SÅ vigtigt, at vi i Sæby Handelsstandsforening holder sammen. Det er motoren i midtbyens overlevelse. Vi må ikke modarbejde hinanden, og hvis der for eksempel er søndagsåbent, kan det altså ikke nytte noget, at der er nogen, der står udenfor. Også når det handler om at forskønne midtbyen, må vi stå sammen, siger Hans Ole Kalhøj, der helst ikke vil svare på, hvorvidt handelsstandsforeningens aktivitetsniveau er højt nok. hof

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...