Tyverier

Tøjtyve løb med genbrugstøj

Genbrugsbutik i Hurup udsat for stort tyveri fra tøjlager

På et tidspunkt mellem lørdag og mandag forsvandt det meste af det brugte tøj, som Y's Men Club havde liggende på deres lager ved genbrugsbutikken på Jernbanegade. Tyvene knuste en rude i døren til lageret. Om der er en sammenhæng mellem indbruddet og de to polske mænd, der tidligt mandag morgen i Ikast blev stoppet i en varevogn med omkring 100 sække genbrugstøj, er i følge Thisted Politi uvist. Men hos Herning Politi, hvor de to polske mænd afhøres, er man mandag ikke afvisende over for tanken.